Dating i helligdagene som single

udgivet:

5 tegn på, at du er en “udadvendt introvert”!

Kæreste læsere!

Tilbage i november/december lå mit liv i ruiner. Der skete mange negative ting; dødsfald, stress og en masse personlige kampe.
Efter min kaos-tid, er jeg nu blevet enig om, at jeg stille og rolig skal vende tilbage til blog-verdenen. Jeg sidder i en tid med bachelor og en masse eksaminer, men jeg skal tilbage hertil, hvor jeg før en gang i ugen sad og plaprede løs om hverdagen. Mine holdninger og personlighed, har ikke ændret sig – men det har min lyst til fest og kæmpe arrangementer. Læs med her nedenunder, for at finde ud af, om du ligesom mig, også er udadvendt introvert.

Jeg er en udadvendt introvert fordi…

Det er altid en stor diskussion på mit studie, om hvorvidt man er extro -eller introvert. Du kan ikke være begge dele, og ofte er det lige så åbenlyst, som hvilken hårfarve du har.

Introvert betyder ganske simpelt, at du på mange måder nyder, at været “enspænder”. Extrovert betyder derfor det modsatte, at du, som flertallet, nyder sociale fællesskaber, og nyder at have liv omkring dig.

Det skal hermed ikke forstås sådan, at introverter ikke har noget socialt liv overhovedet, men vi er mere forsigtige omkring det, og nyder helt enkelt vores eget selskab.

Jeg er personligt selv et match på den “udadvendte, introvert” fordi…

  1. Jeg finder mennesker spændende, men også udmattende. 
    – Jeg elsker at sidde på en café med en veninde, og betragte folk og deres færden. Dette har min uddannelse helt klart også styrket, men samtidig kan det for mig, også være udmattende at være blandt mennesker/folk i for lang tid.
    Dette sker, og er allermest tydeligt, når jeg lørdag aften tager til pigeaften, og 3 timer efter ender med hovedet i mobilen. Det sker ofte, men ikke altid. Jeg kan som introvert sagtens give den gas, men det skal være planlagt i mit hovede mange uger før.
  2. Jeg bruger mere energi på ‘small-talk’ end at sige sandheden. 
    – Mit studie er meget socialt anlagt, hvilket for min personlighed ikke giver mening. Dog er det også det jeg har lært mest af, og så det at være blogger for Missgrey.dk.
    På mit studie benytter folk sig ofte af small-talk, til at bane vejen for netværk og andet brugtbart senere i livet. Dog er jeg typen, der hellere undgår small-talk, og gerne ytrer mig omkring, hvor kedeligt jeg synes det er.
    Small-talks dræner mig for lyst og energi, og kan rive min dag fra hinanden.
    tv 90s mtv cartoons reading

    Kan det passe jeg også er “udadvendt introvert”?

  3. Jeg er selektiv omkring mine omgangskredse. 
    – Når det kommer til min omgangskreds, har jeg været meget forsigtig omkring, hvem jeg har valgt at færdes med. For mig er kvalitet vigtigere end kvantitet, og jeg har derfor ikke nemt ved at finde venner eller veninder, som jeg klikker med. Dette er hovedsagligt grunden til, at jeg har meget få venner og veninder, men for mig er det helt perfekt og lige som det skal være.

4. Jeg føler intet behov for at bevise mit værd overfor andre.

– Jeg er den jeg er, og jeg har intet behov for at overbevise andre folk om, at jeg er glad og tilfreds med bare at være mig. Jeg behøver ikke ekstraordinær opmærksomhed til større forsamlinger eller fest, og jeg har det ikke rart med at være midtpunkt. Dette er specielt tydeligt, når Mr. Grey en gang imellem vil overraske mig, og jeg allerhelst gemmer mig under dynen og undgår overraskelsen.

5. Folk forveksler mig ofte med en extrovert.
– 
Mine bekendte og familie mener ofte, at det kun er mig der synes, at jeg er en “udadvendt introvert”. På et tidspunkt har endda jeg selv taget fejl, og tænkt, at jeg måske godt kunne være extrovert. Men sådan som jeg nyder mit eget selskab, og ofte gerne vil være alene, er jeg en helt sikker vinder på den “udadvendte introvert”.

Er det skidt, at være en “udadvendt introvert”?

Lige så godt, som det er at være extrovert, lige så godt er det at være introvert. Der er intet forkert i at være det ene eller andet, og man er vel egentlig bare den man er.

introvert

Det er ikke altid man kan sætte en finger på, hvilken af kategorierne, man passer på, og det er faktisk heller ikke altid, at det er “sundt” at sætte sig på en kategori. Alt efter hvilken omgangskreds man færdes i, kan en introvert sagtens ændre sig til en extrovert.

Vær stolt af den du er, og elsk dig selv!

Xoxo

– Miss Quinn <3

Se Også