Kære Læsere!
Dagens indlæg er simpelt men sjovt – vi skal nemlig kigge lidt nærmere på nogle af de fede ting ved at være i et forhold. Det kan jo ikke alt sammen være sure underbukser, pomfritsnask, sexkriser og seriøsitet. Nej nej. Så lad os tage hul på det!
Var der nogen der sagde barbering? Eller prutter?
- Barbering? Vi kan vel godt lige slå fast med det samme at det der med barbering egentligt hører til det uforudsigelige single liv. Kunsten her er jo at forsøge og gå længst muligt og gro hår på kroppen før kæresten opdager det. Om det er dovenskab eller uvidenhed ved jeg ikke, jeg ved bare at jeg personligt gror et hår ved siden af min nippel som jeg kalder Knud. Og jeg har ikke tænkt mig at fjerne ham. Og det er det bedste ved et forhold, at man kun behøver at barberer sig om sommeren når skinkerne skal luftes. (Af personlige årsager barberer jeg mig hele året rundt, men pointen er at jeg behøver ikke!)
- Hæmninger? Vi kan også godt lige slå fast at man i et parforhold ikke har behov for hæmninger. I hvert fald ikke når det kommer til mad. Og her kommer det berygtede udtryk om kærestekiloene ind fra sidelinjen, for dem har vi jo alle hørt om. Men vi kender ikke noget til det… Vel?
- Prutter? hører fremtiden til! Man ved at man virkeligt elsker hinanden når man lærer at elske hinandens prutter. Well.. Tror sku aldrig jeg lærer at elske Mr. Teddys prutter, han kan gasse mig ud af lejligheden fra rummet ved siden af. Men ja.. I et parforhold bør man ikke holde tarmluften tilbage, og det er bare en super nice fordel! Man får i hvert fald ikke ondt i maven så..
- Makeup? Det her er nok en af mine favoritter! Selv på en bumset søndag behøver du ikke spekulerer om kæresten ser isbjerget med sne på toppen placeret i din pande – for han er selvfølgelig ligeglad! Eller også insisterer han på at klemme den ud, adr! Jeg ELSKER personligt makeup, men jeg ELSKER også at jeg kan gå ligesom jeg er foran min kæreste og han stadig synes jeg er dejlig præcis som jeg er skabt.
- .. Og sidst men ikke mindst så er en af fordelene ved at være i et parforhold at du slet ikke er i tvivl om at der går et andet menneske rundt derude som elsker dig ubetinget. Uanset morgenhår, prutter, sure sokker og morgenånde. Og det er helt fantastisk!
Håber i alle har en vidunderlig lørdag derude. Er der noget du tænker er en KÆMPE fordel i jeres parforhold så ville jeg elske at høre om det! Smid en kommentar nedenunder eller en mail på mv@missgrey.dk
Much Love
Miss Vanilla