Kære Læsere
Som en del af min rolle som Redaktør og Founder af Miss Grey får jeg også lov til at give mit besyv med, når der skal anbefales nye fede features eller events for jer, som læser med. Og ja, det er derfor blevet min tur til at skubbe jer lidt i en bestemt retning. Så læs med!
Holy Moly! Der er sgu mange singler efter hånden
I Danmark er der i dag over 1.6 millioner singler. Holy Moly, siger jeg bare! Det er fuldstændig vanvittigt. Selv tæller jeg med i statistikken, da jeg også er single og har været det igennem en længere periode. Min egen undskyldning, om man vil, er, at jeg har sindssygt travlt med projekter – Miss Grey – og ved siden af dette, læser jeg også en kandidat, som jeg er færdig med denne sommer. Og så er der også lige veninderne, familien og træning. Og så elsker jeg egentligt også mit eget selskab lidt for meget. Jeg kan gøre lige hvad jeg vil og jeg kan gøre det, når jeg vil. Måske er det noget, som ligger naturligt til mig? Jeg kan godt lide at bestemme og jeg har svært ved, når andre skal sige, hvad JEG skal gøre. Så min egen teori er, at jeg selv har valgt, at jeg ikke vil have en partner, bedsteven eller elsker (ja, det lyder lidt renæssanceagtigt) lige nu.
Men er det også blevet mere indviklet at finde en partner?
Men når alt så kommer til alt, så skal jeg være ærlig og sige, at jeg synes, det er blevet besværligt og uoverskueligt at date. For det første, så er det besværligt, fordi jeg ofte ender med at være i tvivl om HVOR jeg skal starte? Skal jeg bare tage ud med pigerne og håbe på, at en øl og tilfældig dans på bordene vil tiltrække den rigtige partner? Skal jeg regne med, at jeg møder ham mens jeg med sved på panden giver den gas i mit lokale center? Måske not so much: Jeg ligner noget der er mindre pænt, når jeg er svedig og har løftet tunge vægte. Og så det andet: Det er uoverskueligt. Er jeg den eneste, som ikke kan VÆLGE? Der er SÅ mange at vælge imellem og alligevel så få. Det er et underligt miks af, at jeg kan gå online og få en masse på listen, og så sker der typisk det, derefter, at jeg ikke får skrevet med de forskellige mænd og jeg får slet ikke set dem in real. In action! Så derfor har jeg sat mig for at lave en miniguide til dig, kære læser, så du kan gøre det nemt og overskueligt at date igen.
De 3 gyldne datingråd: Sådan gør du noget ved din singlesituation
- Gør det klart for dig selv, HVAD du søger: Ofte gør jeg selv den fejl, at jeg ikke får slået fast overfor mig selv, hvad jeg søger i en mand og hvilket forhold jeg går efter. Går jeg efter noget seriøst eller skal det bare være en bolleven? Problemet er, at du ofte ender med at snyde dig selv og også den person du dater. Hvis du søger en kæreste, så sig det tidligt i processen så du får skræmt de rigtige (bolletyperne) væk og i stedet ender med Mr. Right. Og søger du ikke noget fast, så sig det, så du ikke ender med Mr. Klæber!
- Skriv nogle krav ned til din partner: Det kan være, han skal være høj, højtuddannet, ikke-ryger, bo et bestemt sted i landet, have de samme værdier som dig og listen fortsætter. Ofte er det vigtigere end du regner med, at I har de samme værdier. Som jeg har forstået det igennem mine veninder, og hvem jeg også selv har oplevet at have god kemi med, så er det ofte nogle, som har de samme grundværdier som mig. På en eller anden måde får det mig til at slappe mere af og også se, at vi har noget til fælles.
- Gør det NEMT: Og her kommer min anbefaling. Normalt bruger jeg selv Tinder. Jeg downloader APPen og så sletter jeg den igen. Downloader den og sletter den igen. Sådan fortsætter det. Grunden til dette er, at jeg hurtigt husker, når jeg får APPen ned på min telefon, at folk kun bruger den til at skrive igennem. Folk swiper og så matcher de. Herefter sker der INGENTING. Jeg synes det er synd og ofte ender du med en liste af mulige kandidater, som du aldrig ses med. Derfor tænkte jeg selv, at der skulle ske noget nyt på den front. Jeg kender ikke så mange i venindeflokken endnu, som har gjort brug af HAPPN. Men jeg tænkte, at det skulle have et forsøg. Og her må jeg indrømme, at det er noget nemmere at få action på datingfronten. APPen virker på samme måde som Tinder, hvor du skal matche gensidigt med kandidater før der opstår mulighed for at mødes. Men fordelen her er, at du kan se, og hurtigt konkludere, om personen er i nærheden af dig. For mig er det helt perfekt, da jeg hader at skrive for meget – eller slet ikke skrive. Men via HAPPN får du lyst til at kaste dig ud i at ses bare fordi det er nemt at se, hvor tæt du er på en mulig ny partner. Jeg er vild med den tilgang! Så det er vel noget med at tænke: Make it HAPPN at I ses og gøre det NEMT!
Min opfordring er hermed givet videre. Både til mig selv, fordi jeg skal ses med mænd og ikke bare føje dem til en datingliste, men også et skub så jeg kan komme ud in real og ses med mulige dates. Det hjælpe ikke at sidde derhjemme og høste match. Find ud af, HVAD du søger, HVEM du søger og så skal du MØDE dem in real. Drop det der liste op og ned med mulige mænd. GØR noget i stedet for og ud og mærk om kemien er der.
KH Miss Grey Redaktøren
Dette er et sponsoreret indlæg i samarbejde med HAPPN