How much time have I wasted on diets and what I look like? Take your time and your talent and figure out what you have to contribute to this world. And get over what the hell your butt looks like in those jeans!

America ferreira

Slut fred med din krop

 10 råd : Slut fred med din krop

  1. Erkend, om du lider

Lider du under selvdestruktive tanker om din krop? Hvad gør det ved dig og dit humør – din livskvalitet som sådan? Tag en beslutning i dag, acceptér, at du har et problem med at bebrejde dig selv, hvordan du ser ud og handl på det. Første skridt er altid at opdage, at du lider. Siden er handlingen altafgørende for at ændre på det.

  1. Forhold dig kritisk til den tid og kultur, du lever i

I dag bliver det opfattet som statussymbol at være tynd eller meget ”trænet på den rigtige måde”. I 1900-tallet var kropsidealet et helt andet end i dag. ”Dagmar” var f.eks. en kendt dansk revy-sangerinde. Hun havde kurver! Dengang blev det set på som et statussymbol at være buttet, mændene hyldede det, og alle kvinder ville gerne ligne Dagmar. Hun var sexet, smuk og tiltrækkende. I dag er skønhedsidealet et andet i medierne – men er det ensbetydende med, at medierne har patent på, hvad skønhed er? Nej. Medierne viser det, fordi industrien tjener penge på det – og på dig, når du ikke kan lide dig selv. Så køber du flere produkter. Du skal derfor huske at være kritisk.

  1. Erkend, at det perfekte er en illusion

At stræbe efter perfektion er ligesom at stræbe efter at gro rigtige vinger på ryggen. Selvom modeindustrien skulle få den idé, at det ser godt ud at have vinger på ryggen, så er det en idé, der er skabt i en fantasiverden. Stræber du tilsvarende derfor mod en fantasi om perfektion konstant, så vil du altid blive skuffet og ende med at føle dig mindreværdig. For ingen er perfekte, ingen kan reelt få rigtige vinger på ryggen. Det er kun en idé, en fantasi. På den måde ”leger” modeindustrien med vores forestillingsevner om perfektion, og bruger den på at lokke dig til at købe deres produkter. Perfektion er en myte.

”Stræber du mod en fantasi om perfektion konstant, så vil du altid blive skuffet og ende med at føle dig mindreværdig.”

Lone Lytken Nielsen, psykolog

  1. Fokusér på de indre og meget mere betydningsfulde værdier

Måske tænker du: ”Hvis bare jeg får sådan en krop, så vil jeg blive lykkelig! Så vil mit liv blive nemt!”. Vil dit liv blive nemt, og vil du blive glad, hvis du vejer det og det? – Nej, siger min erfaring som psykolog – og forskningen bakker mig op. Fokus på dit ydre gør dig ikke lykkelig – i hvert tilfælde ikke ret længe ad gangen. Lær dine indre værdier at kende og dyrk dem. Det kan være hygge, humor, tillid, kærlighed, oplevelser m.fl.!

”Når du udstråler ro med den, du er. Når du smiler og glædes ved livets store og sande værdier – som kærlighed, sjov, hygge, familie, veninder, oplevelser og dit eget kreative udtryk, så glemmer du at ”passe ind” (og at sulte dig selv) – du har alt for travlt med at være glad! – og det er netop SÅ attraktivt!”

lone lytken nielsen, psykolog

  1. Find, anerkend og elsk dig selv

Grunden til, at lykken ikke findes i ”den perfekte vægt” er, at hvis et menneske kopierer andres kroppe for at føle sig god nok, så fokuserer vedkommende på at blive det, som omverdenen vil have ham/hende til at blive, og ikke på, hvad der gør personen glad. Hvis du udelukkende næres af andres anerkendelse, så er det ligesom at fortynde kærlighed. Du har brug for din egen anerkendelse af og kærlighed til dig – også selvom andre ikke giver dig den. På dén måde bliver du rigtig glad, og kan selv producere ufortyndet kærlighed!

‘jeg skrev “Bootylicious”, fordi jeg på det tidspunkt havde taget på og det pres, jeg oplevede fra andre – det pres om at være tynd – var helt utrolig stort at håndtere! Jeg var kun 18 år gammel, og det pres bør en 18-årig ikke skulle leve op til. En 18-årig bør koncentrere sig om at udvikle sin personlighed og personlige karakter – og at have det sjovt.”

Beyonce

Slut fred med din krop

  1. Bearbejd de dårlige oplevelser

Måske er der nogen, der engang har sagt noget grimt til dig om din krop for at såre dig –det er der for mit eget vedkommende. Især kan jeg huske en fyr, som sagde ”du har da taget lidt på, har du ikke Lone”, og jeg husker den utilstrækkelighedsfølelse, jeg fik og brugte krudt på i ret lang tid efter. Men hvorfor ville ham her såre mig? Måske fordi han selv var usikker, styret af modeindustrien, fordi han ønskede min opmærksomhed eller tidligere havde følt sig afvist af mig og ville ”give igen” på den nederlagsfølelse, han da selv følte (ham her fyren havde jeg faktisk tidligere afvist).

”På den måde ”leger” modeindustrien med vores forestillingsevner om perfektion og bruger den til at lokke dig til at købe deres produkter.”

Lone Lytken Nielsen, psykolog

  1. Tænk over, hvornår du bliver sådan rigtig forelsket og glad for andre mennesker – og hvornår du ikke gør

Jeg har prøvet at date mænd, der havde den ”perfekte krop”, men en “lousy” attitude, og jeg har datet mænd, hvis charme og personlighed gav mig sommerfugle i maven, selvom de ikke lige havde en “six-pack”. Jeg ved godt, hvem jeg finder lækrest.

‘I might have a little bit of cellulite. I might not be toned everywhere. I might struggle in this area or that. But accepting that just empowers me.

Kim Kardashian

Slut fred med din krop

  1. Fokusér på dine styrker og kropslige fordele

Det er netop accept af ens krop, som den er, der gør f.eks. Kim Kardashian personligt og kropsligt stærk, som hun her fortæller om. Hun har formået at ændre hele industriens syn på kropsidealet! Så hvad unikt og lækkert er der ved DIN krop? – Kim har nemlig tjent en formue på at finde sin unikke for-/(bag-)del. Igen: ingen har patent på skønhed, opdag din egen!

  1. Hvis du er utilfreds, så gør hvad du kan på en A) positiv B) realistisk C) afbalanceret D) selvopløftende måde

Det er ikke forbudt at træne eller at spise sundt, tværtimod! Men hvis du gør det i selvbebrejdelse og frustration, bliver det at spise sundt eller motionere, sjældent en dejlig ting for dig. Gør det sjovt og hyggeligt at ændre livsstil, hvis du gerne vil tabe dig eller stramme lidt op. Det skal ikke være surt, for så vil den nye livsstil ikke vare ved. Gå på opdagelse på nettet – der er så mange ideer til at ændre livsstil. Vær’ kritisk og prøv dem af. Hvilke sunde vaner til hverdag virker bedst for dig? Og husk så at forkæle dig selv i weekenderne!

  1. Kend ”risikosituationerne” og vend da den dumme misundelse til dét at lade dig inspirere

En risikosituation er en situation, hvor du kommer til at sammenligne dig selv med andre, når du ser en model i TV eller en smuk kvinde på gaden. I stedet for at blive misundelig, så lad dig inspirere af hendes stil og udtryk, og find dit eget udtryk. Hyld, at hun bærer sig selv på en smuk måde. Det er garanteret hendes udstråling – ikke hendes kropsmål – du misunder! Hyld unik skønhed. Andre har deres, du din.

// Miss Grey Psykologen – Lone Lytken

Terapifyn.dk ved Vibeke og Lone i Odense og Svendborg

Du er altid velkommen til at kontakte Terapifyn.dk, som har til huse i Svendborg og i Odense.

Du kan få tider til samtaler ved Vibeke eller Lone i deres terapilokaler.

Begge kan hjælpe dig af med:

  • Selvværdsproblemer
  • Konflikter ift andre mennesker
  • Nedtrykthed
  • Usikkerhed
  • Depression
  • Stress
  • Angst

Vibeke kan især også hjælpe:

  • Jer som par, hvis I oplever problemer og I ønsker at få hjælp til at komme videre med det
  • Dig med din seksualitet eller evt. fysiske eller følelsesmæssige problemer under sex
  • Dig i dine relationer til andre mennesker – om det er din kæreste eller andre i dit liv

Du kan kontakte TerapiFyn her: www.terapifyn.dk

Klinik: 71237071
Vibeke tlf: 71237071
Lone tlf: 81535309
terapifyn@terapifyn.dk

Find også TerapiFyn på Facebook, hvor du får små hverdagsglimt og tricks fra de to eksperter. Find det lige her.

DEL
Tidligere artikelGode veninder LYTTER mere og snakker mindre
Næste artikelDerfor skal du droppe at spille kostbar
MISS GREY REDAKTØREN
Yo! Mit navn er Mette, og jeg er Founder af konceptet - Missgrey.dk. Jeg er det, du kan kalde tovholder på hele projektet - og jeg sørger for, at der er styr på Missgrey-teamet og siden. Jeg er 29 år, og jeg håber, at det her univers kan være med til, at du selv - midt i livet - tør og har lyst til at debattere lidt om sex, singlelife, kærlighed, vilde følelser og op/nedture i dit liv. Derudover skriver jeg også indlæg her på sitet for at sætte lidt skub i debatten, og fordi, jeg ofte har et eller andet på hjerte, som bare SKAL ud. Du kan ALTID kontakte mig på: Mette@missgrey.dk // So Long!

EFTERLAD ET SVAR