HVAD HANDLER ‘MISS GREY’ OM?
MISS GREY er et univers, som handler om kvinder og sex. Lets face it: Der er nok blogs om mode, blomkålssupper og stenalderbrød. No offense. MISS GREY er derfor et univers, som er langt fra alt det, du ellers kan finde på nettet. Hos os, vil du primært kunne læse indlæg fra vores sexbloggere, hvor der helt sikkert er mindst én, du har lyst til at følge fast. Vores sexbloggere er enten singler eller i parforhold, i starten eller slutningen af tyverne og sexlysten spænder bredt lige fra dominans til hverdagens vaniljesex. Men én ting er sikkert. Vores sexbloggere har alle samme drivkraft og lyst: De vil være med til at skabe en åben debat omkring kvinder og sex og gøre det legalt at enten elske eller hade det. For vi ved det jo allesammen. Mr. Grey har brug for en Miss Grey. En kvinde, som tør give den gas in real life og på lagnerne. Og her er hun så!
Vil du også blande dig i debatten?
Kære læser. Kære kvinde. Kære medsøster.
MISS GREY er netop lavet til dig. Universet bygger på vores skønne sexbloggere, men lever kun videre, ved at du følger os på sidelinjen. Bland dig alt det du kan ved enten at kommentere på de forskellige indlæg eller (hvis du har mod på mere) skrive ind til os. Hvad er dine egne erfaringer som ung kvinde med et godt eller kompliceret sexdrive? Dyrker du sex med hjertet? Opfører du dig som en pleaserpige? Tør du prøve dine grænser af? Er du flov over dine forbudte fantasier? Vi opfordrer dig til at sende din læserhistorie ind til os, hvilket du kan gøre ved at sende ind på mailen: missgreydk@gmail.com
Vi brænder for vores læsere. Vi vil have dig med i vores univers. Og det kan kun gå for langsomt.
Love // MISS GREY