Uge 17: Temasøndag #12: Miss Grey pigerne debatterer prævention til kvinder

0
821

Kære Læsere

Det er søndag. Og søndag betyder temasøndag om et emne, som alle Miss Grey pigerne vil komme med deres uforbeholdne mening omkring. Sidste søndag, kunne du læse om, hvordan jalousi og veninder hænger sammen. Og i denne uge, er turen kommet til prævention. For hvordan er det egentligt lige, at det er, når det kommer til prævention til kvinder? Personligt er dette et emne, som jeg er MEGET glad for, at pigerne tager op. Og nu er det ikke fordi, at det kun skal handle om kvinder. Men lige når det kommer til prævention, så er det virkelig vigtigt, at vi kvinder netop er meget kritiske og hardcore, når det kommer til beskyttelse. Selvfølgelig er kønssygdomme noget, som du både kan få som mand eller kvinde, men når alt kommer til alt, så er det altså kvinden, som ender med at hænge på barnet (og ja, her står hænger, fordi det er ufrivilligt). Dog kan jeg også godt have ondt af de mænd, som ender som ufrivillig far. Selvom det også er dem, som stikker snablen frem, så har de heller ikke bedt om at have en lille Junior med på grund af to ryk og en aflevering.

I denne uge, kan du læse om et helt særligt problem, som Miss Vanilla har. Hun er nemlig allergisk overfor kondomer. Og ikke bare én slags kondom, faktisk alle dem, som hun har prøvet på sin vej. Og trods dette, skal hun jo stadig beskytte sig. Så hvordan løser Miss Vanilla dette problem? Læs selv med i oversigten i denne uge. Miss Lara giver sin generelle holdning på området, men på samme tid har hun en anden vigtig pointe: Husk nu at undersøg dig selv. Her har hun en gylden regel, som hun altid stræber efter at følge. Miss Felicity løfter også pegefingeren en smule, men på en måde, som viser, at hun i bund og grund er bekymret for, om alle single-ladies derude nu også husker at passe nok på. Her kan du i denne uge finde 6 gode grunde til at bruge kondomet. Miss Quinn slutter af med at give en opsang til alle os kvinder. Vi skal være stolte af at bede om at fyren bruger et kondom. Det er ikke en undskyldning og du er ikke en undskyldning for dette krav. Find alle pigernes indlæg i oversigten herunder. GOD søndag, Ladies.

Her får du et kort overblik over pigernes indlæg:

Miss Vanilla: Jeg er allergisk overfor kondomer

Miss Felicity: Derfor bør ALLE singlepiger bruge prævention

Miss LaraPrævention

Miss Quinn: Hvorfor er det så svært at bede fyren om prævention?

KH Miss Grey Redaktøren

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here