Missgrey Miss Lara

udgivet:

Sådan er mit forhold til min egen krop

Normalvis vil jeg sige, at jeg er en meget åben person omkring de fleste ting her i livet. Som du også kan læse i mine indlæg, er jeg bundærlig og åben overfor de fleste ting omkring mig selv og det jeg oplever. Jeg deler gerne erfaringer og sjove historier uden at blinke med et øje. Men lige netop dette emne; hvordan jeg har det med min egen krop, er meget følsomt for mig. Jeg virker til hverdag udadtil som en pige med masser af selvtillid, og som en pige, der hviler godt i sig selv. Det gør jeg egentligt også i de fleste tilfælde, men det er langt fra altid. Og har vi det ikke alle sådan indimellem?

Da jeg var yngre sad alt fuldstændig som det skulle. Jeg har altid redet meget, hvilket også resulterede i en super stram mave med det helt flotte vaskebræt hele vejen ned og bryster der sad oppe under halsen på mig. På det tidspunkt kom de fleste ting til mig af sig selv. Jeg var en køn pige, som ikke behøvede at arbejde en helt masse for de ting jeg gerne ville have til at ske – om det så var fyre eller arbejde det drejede sig om. Skæbnen ville på dette tidspunkt, at jeg var så heldig at arbejde som model, hvilket var noget af det fedeste i hele verden for mig. Der var sindssygt gode penge i det og det gav mig et selvtillidsboost af den anden verden, når jeg stod der foran kameraet og følte mig som den smukkeste pige i verden.

Højt at flyve, dybt at falde

Men som man siger. Højt at flyve, dybt at falde. Som årende gik, blev jeg selvfølgelig ældre og kroppen begyndte at se lidt anderledes ud. Før i tiden kunne jeg spise alt hvad jeg ville uden at tage det mindste på af det og pludselig kunne jeg ikke – men gjorde det alligevel, hvilket selvfølgelig resulterede i, at jeg tog nogle kilo på og fik deller og bryster, der begyndte at vokse sig store som aldrig før. På samme tid røg jeg ud som model og som du nok kan gætte, så gav alt dette sammenlagt noget af et slag da jeg vågnede op til virkeligheden igen. Jeg har i mange år derefter bøvlet med en vægt, der svingede meget op og ned, og gået rundt og spildt min tid på at banke mig selv oven i hovedet over ikke at gøre noget ved det selvom, det gjorde mig så ked af det som det gjorde.

For at være helt ærlig, er jeg faktisk ikke særlig glad for den måde min krop ser ud på lige nu, og ja, jeg har store bryster, som jeg oftest hører at mange andre piger misunder, men faktisk er det mine bryster, som jeg hader allermest ved mig selv. De giver mig vildt meget opmærksomhed både i byen, på strande og you name it. Men dette er faktisk en opmærksomhed, som jeg på ingen måde har behov for at få. Faktisk gør det mig mere ked af det end det gør mig glad. Jeg føler selv, at jeg har så meget andet at byde på end et par store bryster.

Jeg har den dag i dag langt om længe formået at taget hånd om mig selv igen. Nu skal det være og det er første gang jeg holder fast ved sund kost og kæmper for det. Jeg har indtil videre tabt mig ca. 10 kg. – og målet er at tabe mig 10 Kg. mere. Udover det skal jeg have lavet mine bryster helt som jeg gerne vil have dem (altså gjort dem mindre), hvilket har været mit allerstørste ønske de sidste 7 år.  Jeg glæder mig SÅ meget til at blive rigtig glad igen og til at få et godt forhold til min krop, som jeg havde da jeg var yngre. Jeg behøver ikke at ligne en barbiedukke eller at være helt perfekt, for man bliver jo også ældre og kroppen vil gennem tiden helt naturligt ændre sig. Jeg vil bare gerne være tilfreds. Og lige som at livet er for kort til den forkerte mand, så er livet på samme tid alt for kort til at gå og være utilfreds med sig selv. Dette har jeg langt om længe lært og er begyndt at tage mig sammen og tage det lange seje træk. Jeg har styr på alt andet, så hvorfor ikke også min krop?

KH Lara. Husk, at skriv ind, hvis du har spørgsmål til dit sexliv på: ml@missgrey.dk

Se Også