Kære læsere.

Så er det igen tid til temasøndag her på Miss Grey. I dag handler det om orgasme med fokus på, hvordan vi – Miss Grey pigerne – får orgasme sammen med en fyr. Derfor deler jeg nu min egen personlige opskrift på vejen til orgasme under sex. I får altså her et indblik i, hvad der er afgørende for, at jeg får orgasme.

Sådan får jeg orgasme med en fyr

Som jeg ser det, er den kvindelige orgasme nemlig langt mere kompliceret end mandens. Til gengæld kan vi kvinder få mange forskellige former for orgasmer. For de fleste kvinders vedkommende – inklusiv mit eget – skal der altså meget mere til end det klassiske samleje. Jeg får ikke orgasme, hvis min krop og mine tanker ikke er tunet ind på sex, før fyren trænger op i mig. Jeg skal faktisk helst være kommet mindst en gang, inden vi begynder at knalde. Ellers har min krop ikke tid nok til at bygge orgasmen op. Derfor er forspillet og den dertilhørende stimulering af mine erogene zoner altså et must for mig. Personligt har jeg mange af disse følsomme punkter spredt over hele kroppen, så selvom Mr. Boyfriend og jeg snart har været sammen i otte måneder, kan han stadig finde nye områder at kærtegne, som får mig helt op at ringe.

Samtidig oplever jeg, at det ikke altid er den samme fremgangsmåde, der virker, hvilket gør, at jeg ser variation som en vigtig ingrediens i forhold til at opnå orgasme. Det er især efter, at jeg er kommet i et parforhold, at jeg har opdaget vigtigheden af variationen, da jeg hurtigt kommer til at kede mig, hvis Mr. Boyfriend bruger de samme moves lidt for tit. For mig skal der lidt spænding og overraskelse til, før jeg kan blive skubbet udover kanten. Det er blandt andet derfor, at jeg med jævne mellemrum tager sexlegetøj i brug sammen med Mr. Boyfriend.

Dog kan det også blive for meget af det gode. Jeg har nemlig erfaret, at Mr. Boyfriend kan have tendens til at skifte enten tempo eller stilling alt for hurtigt, og idet at han skifter, skal jeg starte helt forfra med at bygge op til klimaks. Det kræver altså en bestemt form for stimuli i mellem 10 og 20 minutter, før jeg får orgasme. Derfor går det altså ikke, når der bliver skiftet hver femte minut.

Men, men, men… For mig handler det ikke kun om, hvad fyren gør. For selvom det har en vis betydning, at han formår at stimulere mig rigtigt, betyder det mindst ligeså meget, hvad der foregår oppe i mit hoved. Hvis jeg skal tænke alt for meget, kan jeg på ingen måde komme, uanset hvor meget han prøver, hvilket også er en stor del af forklaringen på, hvorfor jeg foretrækker rollen som underdanig. Her kan jeg slippe alle tanker om huslige pligter og andre af livets små bekymringer, hvilket gør, at jeg kan være til stede i nuet. Og det er kun når mit hoved er helt tomt for tanker, at jeg formår at få orgasme. Det forklarer også. hvorfor jeg nyder at få smæk så meget, som jeg gør, da det er et af de få tidspunkter, hvor Mr. Boyfriend har min ubetingede opmærksomhed og omvendt.

Personligt har jeg ligeledes erfaret, at det handler om, at jeg tager ansvar for min egen nydelse. Det gør ikke noget, at jeg er en egoist i sengen, for manden skal nok få det, han gerne vil have. Selvfølgelig vil jeg gerne tilfredsstille min kæreste, men hvis det skal handle om mig og min orgasme bliver jeg nødt til at arbejde for at få den. Her handler det for mig om at vælge de rigtige sexstillinger, så jeg kan komme til at lege med mig selv samtidig. Det er nemlig ved stimulering af klitoris, at jeg får langt de fleste af mine orgasmer. Og ja, det er vigtigt, at det er mig, der gør det, for jeg er trods alt den, der kender min egen krop bedst.

A beautiful young sensual woman lying on bed naked. Sunlight comes through the window and makes beautiful light with nice flare.

Min personlige opskrift på at få orgasme er altså at kombinere elementerne viden, teknik, variation, tålmodighed, magtovergivelse og ansvar.

Jeg ved, at der er mange kvinder derude, som har problemer med at få orgasme sammen med en fyr. Derfor håber jeg, at dette indlæg kan hjælpe nogle af jer på vej. Hvis I spørgsmål til indlægget eller orgasme generelt, er I meget velkomne til at kontakte mig på mf@missgrey.dk. Derudover må I gerne kommentere indlægget, hvis I har lyst til at dele jeres egne erfaringer med at få orgasme sammen med en fyr.

Tak fordi I læste med – Hav en dejlig søndag.

KH.
Miss Felicity

DEL
Tidligere artikelSådan har jeg sex på nettet
Næste artikelTema-Søndag #4: 3 tips til at give kvinden den vildeste orgasme!
MISS FELICITY
OBS: Miss Felicity blogger ikke længere hos Missgrey.dk. Hendes tidligere indlæg er stadig tilgængelige her på siden. Dem er du velkommen til at læse. For spørgsmål, da skriv til: Mette@missgrey.dk. Beskrivelse af Miss Felicity: "Jeg er blogger her på Miss Grey, hvor du kan kende mig under navnet Miss Felicity. Jeg byder dig velkommen til min verden, hvor jeg ærligt og uden filter skriver om mit liv som ung kvinde med alt, hvad det indebærer, når det kommer til kærlighed og sex. Mine indlæg handler altså om alt fra min sexede singleperiode til mit parforhold med Mr. Boyfriend, som jeg snart skal have mit første barn sammen med. Samtidig leverer jeg guides her på bloggen med fokus på at rådgive dig ud fra mine egne erfaringer med eksempelvis BDSM, som jeg er meget stor fan af. Du vil også kunne finde mere videnskabelige artikler fra min hånd, da jeg elsker at fordybe mig i forskning omkring sex og samliv. Denne passion vil jeg meget gerne dele med dig, så vi i fællesskab kan blive klogere på sex og følelser, der til tider kan være en kompliceret affære. Kort sagt indeholder mine blogindlæg altså lidt af det hele, så hvis du har brug for en veninde, der er hudløst ærlig og gerne giver dig et godt råd eller to med på din vej, kan du trygt følge med hos mig her på Missgrey.dk."

1 KOMMENTAR

EFTERLAD ET SVAR