Kære læsere!

Så er vi i gang med endnu en temasøndag her på Missgrey.dk. Denne gang giver vi dig alle sammen en række råd til, hvordan du kan få et bedre selvværd i sengen.

Personligt har jeg tidligere oplevet at føle mig udfordret, når det kom til sex. Var jeg nu også god nok? Følte min partner sig egentlig tilfredsstillet bagefter?

Bedre selvværd i sengen: Jeg hviler meget mere i mig selv.

Nu ved jeg nemlig, at jeg er mere end god nok, og jeg er 100% sikker på, at min partner er tilfreds med min indsats på lagnerne.

Men hvordan nåede jeg dertil? Det spørgsmål vil jeg forsøge at besvare i denne uges udgave af temasøndag med mit råd til, hvordan du får et bedre selvværd i sengen.

bedre selvværd i sengen

Her er mit bedste råd til dig, der gerne vil have et bedre selvværd i sengen

Der findes tonsvis af gode råd, når det kommer til at arbejde med ens selvværd. Dog har jeg i denne omgang udvalgt mit absolut bedste råd til dig, der gerne vil have et bedre selvværd i sengen.

For når det kommer til sex og selvværd, tror jeg på, at det handler om at hvile i sig selv.

Min erfaring er nemlig, at der er rigtig mange piger, som er utrolig usikre på deres kroppe og udseende.

Jeg har selv været en af de piger, der konstant har været på jagt efter at opfylde samfundets urealistiske krav til, hvordan unge pigers kroppe skal se ud. Den jagt har jeg stoppet nu. Jeg har lært at acceptere min krop præcis, som den er, hvilket har fået mig til at hvile i mig selv på en helt ny måde.

Samtidig ved jeg, at det allerbedste jeg har gjort for mit eget seksuelle selvværd, er at udforske mine seksuelle fantasier. I mange år gik jeg nemlig og troede, at jeg var unormal på grund af mine hemmelige lyster.

Men da jeg fandt ud af, at jeg langt fra er alene om at have disse sexfantasier, så blev mit selvværd i sengen markant bedre. Herefter forstod jeg nemlig at omfavne mine lyster og til en vis grad udleve dem i trygge omgivelser.

Sådan lærer du at hvile i dig selv

Som jeg ser det, handler det altså om at stå ved sig selv. Hvis du er single og har lyst til at være promiscuous, så gør det! Har du derimod mistet lysten efter en længere periode i et parforhold, så accepter det og find ud af, hvad du eventuelt kan gøre for at genfinde lysten, hvis det er det, du gerne vil.

Så kort sagt er mit bedste råd til dig, der gerne vil have et bedre selvværd i sengen, at du skal lære at hvile i dig selv.

Og det gør du ved at lade være med at tænke så meget over, hvad andre mener om dig, eller om din partner er tilfreds med dig. Accepter og elsk dig selv præcis som du er – både udenpå og indeni. For når du lærer at elske dig selv, vil andre omkring dig også have større tendens til at fokusere på alle de positive ting, du har at bidrage med – både i og udenfor soveværelset 😉

bedre selvværd i sengen

Det er jo nemmere sagt end gjort

Nu får jeg det selvfølgelig til at lyde utrolig nemt at gøre disse ting.

Det ved jeg udemærket godt, at det ikke er. Personligt er jeg heller ikke helt i mål endnu. Jeg har også perioder, hvor jeg bliver usikker på mig selv, når det kommer til mit selvbillede og mit sexliv. Men usikkerheden er slet ikke nær så hyppig, som den var før.

Da jeg selv gennemgår denne proces, ved jeg, at den er langsommelig.

At få et bedre selvværd i sengen kræver en masse arbejde. Det kræver nemlig, at du gør de ting, der er gode for dig og samtidig finder en partner, som også synes, at de ting er gode for ham samt jeres fælles sexliv. For uanset hvor meget kærlighed du giver dig selv, skal der altså to til at danse tango, når det kommer til lagengymnastikken.

Hvordan står det til med dit seksuelle selvværd?

Det var alt, jeg havde til dig for nu. Inden du smutter, vil jeg dog gerne høre lidt om, hvordan det står til med dit seksuelle selvværd.

Tak fordi du læste med – Hav en dejlig søndag!

KH.
Miss Felicity.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here