Temasøndag #14: Hvad gør man, når ens kæreste vil noget andet?

0
789

Kære Læsere!

Velkommen til endnu en temasøndag her hos Missgrey! Dette søndagstema handler om et dilemma, man ofte kan opleve i et forhold, og som jeg selv har oplevet en del af. Hvad gør du, når din kærestes drømme eller karriereønsker ikke stemmer overens med dine egne drømme? For et halvt års tid siden tænkte og ønskede jeg at opleve hele verdenen og rejse rundt som globetrotter. Min drøm var at opleve alle hjørner, kulturer og lande i verden – jeg ville det hele! Hvis denne drøm nogensinde skulle opleves ville jeg være nød til at rejse denne sommer. Her stødte jeg så på mit største dilemma nogensinde. Hvad så med Mr. Teddy? Hvordan vil et forhold foregå under sådan en rejse og ville jeg overhovedet have lyst til at binde ham sådan til mig, når jeg nu ville være væk et helt år? Det var i hvert fald så længe jeg ønskede at rejse…

Jeg lagde drømmen på hylden

Trods et ret svært dilemma valgte jeg at lægge drømmen på hylden. Ikke fordi jeg følte mig begrænset at mit forhold på nogen måde, Mr. Teddy og jeg har altid gået ind for ikke at holde hinanden nede. Men simpelthen fordi jeg vurderede at jeg fandt mit forhold vigtigere og mere betydningsfuldt for mig. Trods en skuffet følelse, er jeg egentlig ret tilfreds med mit valg. Jeg tænker stadig på den dag idag, om jeg stadig skal tage ud og rejse omend bare for et par måneder. Men noget holder mig tilbage, og jeg gætter på at det er kærligheden til min kæreste. Så kan man jo diskutere om, det er korrekt at kærligheden til ens kæreste skal holde en fra at udleve sin drøm, men man vælger desværre ikke kærligheden – den vælger dig. Mit nuværende dilemma går derfor ud på at finde ud af, hvorvidt mit forhold kan holde til en så lang og vedvarende adskillelse, og om jeg er villig til at tage den risiko.

Hvor vigtigt er fælles drømme og ambitioner?

På trods af min drøm om at se verdenen har Mr. Teddy og jeg mange fælles drømme og ambitioner. Vi vil stort set gerne det samme sted hen i livet, har de samme boligdrømme, de samme familiedrømme og helt sikkert de samme arbejdsambitioner. Jeg føler personligt, at det er ret vigtigt man deler i hvert fald nogle af de samme drømme og ambitioner for at man kan dele en længerevarende fremtid sammen. Trods jeg lagde drømmen på hylden betyder det ikke at jeg ikke kan skabe nye drømme med Mr. Teddy. Hvis jeg vidste vi var uforenelige om vores drømme kunne det gøre livet en smule svært, idet vi begge er ret unge og stadig har hele verden at opleve!

Derfor vil jeg altså sige, at det er at foretrække at have forenelige drømme og ambitioner! Ikke nødvendigvis de samme, men forskellige drømme som kan følges ad og støtte hinanden. Desværre kunne min ungdomsdrøm ikke passe ned i denne kasse.

Håber I alle har en rigtig dejlig søndag derude og at I har nydt dagens søndagsindlæg. Hvis i har nogle spørgsmål så er I velkomne til at skrive til mig på mv@missgrey.dk

Much Love

Miss Vanilla

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here