Misgrey-blog-cover-stående-kvinde

udgivet:

Derfor var jeg jaloux på en veninde

Kære læsere.

Så blev det søndag, hvilket er lig med temasøndag her hos Miss Grey. I denne uge handler det hverken om mænd eller sex. I stedet diskuterer vi temaet veninder og jalousi. Og lad os nu indrømme det ladies. Vi har alle sammen været jaloux på en veninde mindst en gang i livet. Det har jeg i hvert fald. Derfor vil jeg i denne udgave af temasøndag dele min historie om dengang, jeg var jaloux på min bedste veninde samt hvad jeg gjorde for at tackle det.

Når ens livsdrøm ikke går i opfyldelse

Min bedste veninde og jeg lærte hinanden at kende, da vi gik på gymnasiet sammen. Vi havde en hel del til fælles, men det der især knyttede os sammen fra start var vores fælles drøm om at læse medicin.  Siden jeg var helt lille, havde jeg drømt om at blive læge, og nu havde jeg mødt en, der havde den samme drøm. Gennem hele gymnasiet motiverede vi hinanden til at blive ved med at kæmpe for at komme ind på universitetet, så vi kunne følges gennem hele vores studietid og ende med at blive de bedste læger nogensinde.

Gymnasietiden fløj afsted, så inden jeg vidste af det, var det tid til at komme videre. Som I ved, er der meget hårde adgangskrav til medicinstudiet. Desværre kom jeg ikke ind på det, der dengang var mit drømmestudie, hvilket var et virkelig stort personligt nederlag, da jeg syntes, jeg havde kæmpet røven ud af bukserne for, at denne drøm gik i opfyldelse. I det øjeblik jeg stod med brevet følte jeg, at jeg havde kæmpet fuldstændig forgæves. Det gjorde mig virkelig ked af det, at jeg havde fået dette afslag. Men dråben, der fik bægeret til at flyde over, var at min bedste veninde selvfølgelig var kommet ind.

I det første stykke tid kunne jeg nærmest ikke kigge på hende, fordi hendes drøm var gået i opfyldelse og min ikke var, hvilket var derfor, jeg blev jaloux på en veninde. Jeg var selvfølgelig glad på hendes vegne, men jalousien fyldte langt mere end den glæde. Så udover at være blevet afvist på drømmestudiet, var jeg overbevidst om, at jeg ville miste min bedste veninde, fordi jeg simpelthen ikke kunne komme mig over det.

jaloux på en veninde

Sådan tacklede jeg at være jaloux på en veninde

Min bedste veninde fløj på en lyserød sky. Alligevel kunne jeg mærke, at mit humør påvirkede hendes, og det syntes jeg simpelthen ikke, jeg kunne tillade mig overfor hende. Hun havde altid været der for mig, når jeg havde brug for det. Efter alt det hårde slid med lektier og afleveringer i gymnasiet, kunne jeg i det mindste være glad for, at det lykkedes for en af os at nå målet. Det var jo ikke hendes skyld, at jeg ikke kom ind. Derfor besluttede jeg mig for at være åben overfor hende og fortælle om mine følelser.

Jeg sagde til hende, at jeg var virkelig glad på hendes vegne og utrolig stolt af, at hun havde klaret de hårde adgangskrav, der er på medicinstudiet. Derefter fortalte jeg hende, at det ikke var for at slå skår i hendes glæde, men at jeg blev nødt til at fortælle hende, at jeg var enormt jaloux på hende, da hun havde fået alt det, jeg gerne ville have, hvilket gjorde det virkelig svært for mig at være oprigtigt glad.

Heldigvis er min bedste veninde det mest forstående menneske, jeg kender. Derfor blev vores venskab faktisk kun stærkere af, at jeg var åben overfor hende. Samtidig hjalp det os begge utrolig meget at snakke om det, for hun kunne jo godt fornemme, at tingene ikke var, som de plejede at være mellem os.

jaloux på en veninde

Så kære læser. Mit råd til dig, der oplever at være jaloux på en veninde. Sig det til hende! Hun kan kun hjælpe dig, hvis hun ved, hvad der foregår.

Med disse ord takker jeg af for denne gang. Har du spørgsmål eller kommentarer til dette indlæg, er du meget velkommen til at kontakte mig på mf@missgrey.dk eller skrive en kommentar nedenfor.

Tak fordi du læste med – Hav en dejlig søndag!

KH.
Miss Felicity.

Se Også