Er livet nu også så fantastisk, hvis vi får opfyldt vores idé og forestilling om, hvordan vi troede det hele ville være perfekt og dermed også give os den ultimative lykke? Vi møder powerkvinden Christina, der på forbilledlig vis og i en ret ung alder, har formået at opnå sit perfekte glansbillede, både i privatlivet og i karrieren – sådan synes det i alle tilfælde, især for omverdenen. Men parforholdet derhjemme har i virkeligheden kedet hende længe, uden at hun selv var klar over det. En dag tvinger en episode hende til at forholde sig til det, som hun ihærdigt prøvede at fornægte. Samtidig har en samarbejdspartner siden deres første møde, længe inden episoden, rørt noget i hende – noget som hun har skullet bruge lang tid på at definere i sig selv. Hvad der kom først, ’hønen eller ægget’, har hun ikke selv styr på, men det er også ligegyldigt her hvor fortællingen begynder, for hun har bevæget sig derud, hvor der ingen vej er tilbage…

Gå nu hjem, Malene!

”Jeg har fået tastet alt på ’Nordvænget’ i systemet og bestilt skilte. Det hele er også opdateret på nettet. Skal vi gøre noget med hensyn til rejsegildet på torsdag? Regner vi stadig med, at demohuset er klar til indretningsstylisten, vi har bestilt med sit hold til på tirsdag? Det er ’Nordvænget’ og salgsmaterialet, du har møde med ham om senere. Ham, med alle de gode ideer, ikke? Jeg kan sagtens blive og være med til mødet, hvis du gerne vil have det, Christina?”
”Det er ok Malene, men tak for tilbuddet. Det er noget helt andet, vi skal mødes om – noget nyt. Det er et projekt, jeg selv kører med ham.”, svarede chefen fraværende til sin energiske assistent og trainee. ”Smut du bare hjem til tiden i dag. Det har du så ærligt fortjent med din indsats!”
”Tak, Christina. Jeg tjekker lige det hele igennem igen og følger op med entreprenøren på det demohus og deadline. Jeg kan også lige sætte kaffe over til jer, og så smutter jeg!”

Malene var enhver arbejdsgivers drøm. Ung, energisk, ambitiøs og pligtopfyldende. Én, som gjorde alt ekstra godt for at vise sit værd. Lige i dag havde hun ikke behøvet at være så pligtopfyldende og måtte godt have smuttet hjem til tiden sammen med de to andre ansatte i butikken, der allerede var gået.

Christina sad ved sit skrivebord og åbnede skuffen for at tjekke kuverten med de 2.500,- kr. i nye glatte sedler en ekstra gang. Det var længe siden hun havde haft kontanter mellem fingrene nu, hvor alle betalinger foregik elektronisk. Hun ville betale i rede penge, så var alt i orden, og hun ville ikke have nogen udeståender eller regnskaber, der skulle gøres op. Det måtte jo være éns begge veje.

Hun så op fra sit bord og rundt i lokalet, som både var butik og kontor for hende og for de tre ansatte, der var her til dagligt. Det var den anden butik, som hun havde åbnet, siden hun startede som selvstændig for et par år siden. Boligmarkedet gik perfekt i de østjyske forstæder, og hun skulle da være den sidste til at klage over sin forretnings vækst, omsætning og indtægt.
Det hele var sådan set perfekt. Christina, 34 år, selvstændig ejendomsmægler, respekteret karrierekvinde, to butikker med otte ansatte i alt, dejligt nybygget hus, overskudsmor til to pigebørn på henholdsvis tre og fem år og altid deltagende til børnehavearrangementer med eget hjemmebag. Gift med Jonas og med fællesøkonomien. Han var pædagog og verdens bedste far. En følsom og forstående mand, der ikke var bange for at tage barslen. ’Modsætninger mødes’ havde hun hørt så mange gange fra venner og familie sammen med frasen ’I er det perfekte og moderne match, der supplerer hinanden på alle områder!’.

De havde mødt hinanden seks år tidligere, da hun var nyuddannet og nyansat ejendomsmægler. Hun skulle sælge hans afdøde mors hus. Hun var dengang ikke kun ambitiøs men også skruk. Hun ville have det hele – karrieren og familien.
Den unge følsomme pædagog, hun mødte, var den perfekte far til hendes børn. Hun kunne ikke stå for ham med hans habile guitarspil, den smukke sangstemme og det medlevende forstående sind for alt og alle. Han, som tilmed allerede havde lært at skifte bleer og aldrig sagde hende imod. Han havde passet perfekt ind i hendes karrierefamilieglansbillede.
Hun ville da heller ikke bytte sine piger eller karrieren væk for noget i dag, men når det kom til stykket, var Jonas jo i bund og grund bare et skvat.

Når alt det følelsesladede var overstået omkring det at blive gift og få børn, bygge rede, drikke the og navlepille hinandens fortid, psyke og sind til bevidstløshed, var der heller ikke mere tilbage i ham. Jo, en ubeslutsom person med en pik og med et forhold til arbejdslivet, som opfyldte alle fordomme om offentligt ansatte. En person, der var konfliktsky ud over alle grænser – endog overfor sine egne børn. Han var fuldstændig blottet for de urkræfter, hun lagde i begrebet ’mand’. Det var godt at pigerne og hun levede i nutiden og ikke var afhængige af, at han skulle beskytte dem mod fjender.
Sex skulle helst være noget overromantisk, næsten spirituelt. Ellers kunne han ikke mærke hendes dedikation og kærlighed til ham. I starten var det sødt og smukt, men efter at pigerne var kommet til, havde de næsten aldrig sex mere. Der var ikke skyggen af dyrisk drift og begær i ham. Hun kedede sig i deres seng og ville helst være fri for ham der. Hun havde helt andre fantasier, som i ny og næ fik frit løb med hjælp fra fingrene ude under bruseren.

Jonas havde dog fornyelig vist en lille smule initiativ, vovemod og rygrad, der afveg fra hans ellers vage personlighed. Da hun gik ham på klingen med de kontanthævninger, hun kunne se, han havde foretaget jævnligt, var han brudt grædende sammen og havde erkendt, at han besøgte en østeuropæisk prostitueret. Her kunne han købe sig til den tætte og nære elskov, som han savnede så meget. De to var jo åbenbart ikke længere seksuelt tæt og nært forbundet i kærlighed, havde han anklagende hulket.

Hun havde til sin egen store overraskelse ikke rigtigt følt noget, da han gik til bekendelse, kun mistet den sidste smule respekt hun havde for ham som ægtemand.
Dybest set havde det jo gjort, at hun slap for den sex, hun ikke gad. Hans argument og retfærdiggørelse af sine luderbesøg var, at det jo var en købt ydelse for at opfylde et behov. Dermed var det ikke utroskab i ordets egentlige forstand. Det var jo stadig hende, Christina, han elskede. Det var i øvrigt den samme kvinde han altid besøgte – som om det skulle være en formildende omstændighed.
Hun havde dog lukket samtalen og var ikke gået ind i en diskussion om hans stærkt divergerende argumenter, mest fordi hun ikke gad at høre mere på hans ynkelige og selvmedlidende snøft og hulken.

De levede sammen og havde en dagligdag. Og glansbilledet var stadig intakt for omverdenen. Pigerne, fornemmede hun, mærkede ikke noget til deres distancerede forhold, og så var alt godt. Hun kunne koncentrere sig om sine forretninger og om at være en god mor. Hvad hun nogensinde havde set og tændt på i ham, kunne hun i dag have svært ved at se eller huske.
Han hævede stadig det samme kontantbeløb en gang imellem, men hun kommenterede ikke på det mere.

Klokken lød fra døren, og hun blev revet ud af sine tanker. Det var ikke ham, men et ungt par hun kendte, hvor kvinden var højgravid. De havde allerede haft et par fremvisninger. De ville købe hus nu, da de skulle være en familie. Den unge mand vimsede om sin gravide kæreste og fulgte hendes mindste vink.
”Hej I to. Vi har lukket. Jeg havde bare ikke låst døren fordi der kommer én til møde nu her. Vil I ikke komme tilbage i morgen?” Christina rejste sig og gennede dem kompromisløst ud ad døren igen.
”Dine kugler ligger i hendes håndtaske!” sagde hun halvhøjt, da hun så ham løbe rundt om bilen udenfor og åbne døren for den gravide, der åbenbart ikke kunne noget selv. Underdanige mænd vakte efterhånden afsky i hende.
Malene, der lige var kommet ud fra tekøkkenet med kaffe og krus, måbede. Aldrig før havde hun set chefen afvise en kunde. Det var en del af forretningens DNA altid at tilgodese kunden – også hvis det krævede ti minutter efter lukketid. Det prædikede hun altid for de andre mæglere. Generelt havde hun virket fjern og anderledes det meste af dagen.
Christina lagde mærke til Malenes reaktion og sagde: ”De kan jo ikke beslutte sig alligevel, og jeg skal koncentrere mig om mit møde om lidt”. På vej tilbage til sit skrivebord fortsatte hun i en venlig men bestemt tone: ”Sæt nu kaffen ind, og tag hjem og hold fri, Malene!”

Den unge trainee skulle netop til at gribe ud efter håndtaget, da døren selv gik op. Det var mødegæsten. ”Hej Malene. Du er på vej hjem og skal ikke være med i dag?”
”Nej. Christina siger, at det er et nyt projekt som I selv starter op, og jeg koncentrerer mig jo om Nordvænget”. Den unge kvinde slog forlegent blikket ned. Han havde noget evigt flirtende, charmerende og tiltrækkende i sin attitude, som de fire kvinder på kontoret vist alle var ret fascinerede af. Stemningen blev i hvert fald fjantet, når han dukkede op.
Hun tænkte ikke videre over, at han hverken havde computertaske, materialer eller noget andet med. Han kom bare i sin sædvanlige ’casual’ påklædning med åben jakke og sin telefon i hånden.
”Jeg har materialerne klar til Nordvænget og kommer her med dem på tirsdag, så det skal du ikke bekymre dig om, Malene!”, sagde han smilende og holdt høfligt døren for hende. Hun smuttede skyndsomt afsted, da hun så chefens bydende øjne, der fortalte, at nu skulle hun forsvinde.

Opgaven skåret ud i pap

”Gider du at låse døren, så der ikke pludseligt kommer nogen rendende, imens vi er i gang?”, bad Christina sin gæst i et forsøg på at lyde uanfægtet, og som hun plejede. ”Sæt dig bare ind i mødelokalet, så kommer jeg. Malene har sat kaffe ind til os. Tag bare, hvis du har lyst!”
”Dejligt!”, sagde han uden yderligere kommentarer, men med sit evigt drilske og gennemskuende smil. Hun trak vejret dybt et par gange og tog tilløb til at rejse sig og gå ind til ham. Tanken var én ting, men at stå i det var noget helt andet.

Til et arrangement for godt et år siden i kæderegi, havde en af de andre selvstændige mæglerkolleger anbefalet ham. Han skulle være en meget kreativ og komplet marketingsmand, der altid kunne finde nye måder at præsentere og sælge et produkt på. Kollegaen brugte ham især til ejendomme, der var svære at sælge, når kædekontorets standardmaterialer ikke kunne klare opgaven ordentligt. Hun havde fulgt anbefalingen, og hun var ikke blevet skuffet. Han havde bidraget til mange gode salg og havde bestemt været en god investering for hendes forretning.

En anden ting, der havde holdt stik, var advarslen om, at han var sjov, ligefrem og fræk som en slagterhund. Han havde humor på et højt plan, som gjorde, at møderne altid blev gennemført i latter og højt humør med hans skarpe kommentarer og altid små sarkastiske vittigheder.
Han havde også en konstant dragende undertone, der fra det første møde fik hende til at føle sig bekræftet og sexet som kvinde, uden at hun fik skyggen af lyst til at råbe ’Mee Too’. Tvært imod.
Allerede efter deres første dialoger i sin tid havde han anmodet hende på de sociale medier, hvilket hun havde afvist. Hun holdt privatliv og arbejdsliv stærkt adskilt, havde hun undskyldt sig med. Han var farlig, og fra dag ét stod det klart, at han vakte noget specielt i hende, der kunne udfordre det fasttømrede og tilrettelagte liv, hun levede.
Til gengæld havde hun booket mange møder med ham efterfølgende, og hun brugte ham til stort set alt sit salgsmateriale. Hovedkontoret havde faktisk kommenteret, at de undrede sig over, at hendes butikker brugte standardmaterialerne fra dem så lidt. Hun måtte være én af hans bedste kunder med alle de opgaver, hun gav ham.

Hun var sikker på, at han udmærket havde gennemskuet hende helt fra begyndelsen. Når hun bookede møder, hvor agendaen var lidt spinkel, var det udelukkende for at mærke hans energi og blive bekræftet i, at hun var en attraktiv og begæringsværdig kvinde. Hun elskede den måde, han kunne klæde hende af med sine forførende øjnene, når ingen andre så det. Hans tvetydige og nogle gange virkeligt perverse undertoner gjorde hende rent ud sagt liderlig. Det virkede bestemt ikke til at være ordinær husmandssex og missionærstilling, hans interesser lå i. Han formåede at være en uhæmmet liderbuk og samtidig en elegant gentleman på en måde, som hun aldrig havde mødt før. Hun var ikke den eneste. På deres kvindedominerede kontor blev der altid lige åbnet et par ekstra knapper ved halsen rundt om i lokalet, når han ankom. De få gange, hun havde haft sex med sin mand i nyere tid, var faktisk efter projektmøder med ’Salgsguruen’, som de kaldte ham i butikken.

I lang tid var hun selv gledet af på hans tilnærmelser men havde dog suget dem til sig med skjult fornøjelse. Efter at Jonas havde afsløret sin betalte østeuropæiske flamme, havde hun givet pokker i vold og var begyndt at løsne for sine principper. Der begyndte at komme svar på tiltale fra hende. Det var pirrende at skyde tilbage og selv at være lummer, med nogle velindpakkede praj om sit dybeste. Fantasierne voksede støt med hans intelligente, subtile og meget hede svar, hvis hun altså læste dem, som de var ment. Aktivitetsniveauet under bruseren var steget kraftigt efter, at hun havde indladt sig på flirten.
Hvad der kom først, de specielle fantasier, som viste sig at passe på ham, eller om han omvendt var den, der havde skabt dem i hende, havde hun ikke helt styr på. Det var også ligegyldigt. De var der, og de tændte hende ubeskriveligt meget.

Nu sad hun så her med galoperende hjerte og han sad henslængt i mødelokalet, imens han fordrev ventetiden ved at tjekke sin telefon.
I mailen med indkaldelsen til i dag havde hun lidt kækt spurgt, hvor mange forskellige ydelser han egentlig kunne tilbyde, og om han havde tid til et møde efter lukketid. ’Kun fantasien sætter grænser og min bedste kunde får naturligvis hvad hun har behov for. Hun skal bare bede om det!’ havde svaret været. Kort, kontant og lummert som altid. Der var vist ingen af dem, der var i tvivl om, hvad det grundlæggende motiv var.

Det var stadig muligt at bakke ud. Hun kunne bare sætte sig ind til ham og finde på noget arbejdsrelateret at snakke om og lade som om, at det hele bare var en del af deres sædvanlige jargon.
Med alt det mod, hun kunne finde, tog hun sig sammen. Hun ville ikke kunne tilgive sig selv at bakke ud så tæt på målet. Skrivebordsskuffen blev åbnet og hun fandt konvolutten frem. Med dirrende ben og høj puls gik hun ind til ham. Det var blevet næsten mørkt udenfor.

Først kom ordene ud helt bagvendt og hendes stemme knækkede. Hun lukkede øjnene, trak vejret dybt et par gange og prøvede så igen: ”Jeg aner jo ikke, om du er gift eller har en kæreste, men det er jeg også ligeglad med. Jeg behøver faktisk slet ikke vide noget, jeg vil bare gerne købe og betale dig for at tilfredsstille mig nu og her!” Hun troede næsten ikke sine egne ører, da hun hørte at ordene faktisk kom ud af hendes mund.
Hun kunne se pulsen begynde at pumpe på hans hals, da han svarede: ”Christina, jeg har virkelig lyst til dig. Det har jeg haft længe og ikke lagt skjul på!” Hans ansigtsudtryk skiftede fra det kække og skælmske, til en alvorlig undrende mine. ”Men du skal da ikke betale mig for det, jeg er jo ikke prostitueret…!”
”Det er vigtigt for mig! …”, afbrød hun, ”… Jeg er en gift kvinde med familie. Og selvom han er en uduelig nar, som jeg ikke gider, så føler jeg mig ikke fri til det her, men jeg har brug for det, og jeg er nødt til at have dig. Han siger selv, at det er noget andet, når man betaler for det. Så tag pengene … vil du ikke nok?” Hendes stemme blev skinger og tårerne pressede sig på, da hun rakte kuverten frem.

Han tænkte sig om i nogle sekunder, inden han greb kuverten, åbnede den og talte pengene.
”2.500,- kr.? Det er da en pæn sum for et knald. Så er jeg jo luksusluder! Det forpligter!” Hans drilske øjne var tilbage, men smilet var også både medfølende over hendes indre konflikt og overrasket over den uventede drejning.
”Ja, det er åbenbart prisen i dag for at få det præcist, som man gerne vil have det”, svarede hun. Hun tørrede hurtigt øjenkrogene og fortsatte: ”Jeg køber dig lige nu og her i mødelokalet. Jeg betaler dig for at være uden hæmninger, hensynsløs og bruge min krop til nøjagtigt det, der tænder dig, og som du har lyst til at gøre ved mig. Jeg vil gå herfra og føle mig brugt og udnyttet!” Det tændte hende at sige ordene højt om det, hun havde fantaseret over så længe nu. At få det sagt fik liderligheden til at blusse op som en rivende ild, og hendes udstråling blev med ét vild og eventyrlysten. Samtidig ramte angsten for, at han skulle afvise forslaget og gøre fremtiden mildest talt akavet imellem dem.

Roligt lagde han pengene tilbage i kuverten, stak den i inderlommen og rejste sig. Dirrende af spænding fulgte hun ham med øjnene hen til stumtjeneren i hjørnet, hvor jakken blev hængt op. Ud af sidelommen trak han en tube frem, som blev sat på kanten af mødebordet i forbifarten, inden han vendte sig og gik hen til hende. ”Du ved jeg aldrig kommer uforberedt”, grinede han.

”Tag mig!”, stønnede hun lettet og skulle til at fortsætte med at sige noget vulgært. Men han afbrød ved at gribe hende om halsen med sin ene hånd og snerrede med en pludselig hårdhed i stemmen: ”Hold kæft! Jeg vil ikke høre et ord mere fra din mund, medmindre du bliver spurgt. Er det forstået?”
Hendes underliv begyndte at dunke i takt med pulsen, der i forvejen var så høj, at det susede for hendes ører. Hun nikkede anstrengt i hans greb.
”Jeg håber du er i energiklasse A her til aften, Ejendomsmægler, for du får brug for alt, hvad du har, efter at jeg er færdig med dig. Du har jo købt en pænt stor tur!”, sluttede han sarkastisk.
Hun kunne ikke undgå at smile over hans ord og udstødte et forventningsfuldt suk.

Læs resten ved at købe adgang til Missgrey PLUS herunder.😊⤵️

(mere…)