Hvad gør du, hvis du får følelser for din bedste ven? Hvordan håndterer du, når der opstår sommerfugle i maven, selvom I bare er venner?
Kære læsere
Jeg har længe siddet med emnet til dette indlæg på blokken, men har cirklet lidt om det, og havde lige brug for at bearbejde, gennemtænke og spekulerer over, hvordan jeg lige fik det skrevet med den rigtige lyd.
Det er et meget personligt indlæg, og nok også et indlæg, der berører et stort tabu derude.
Det kan ramme os alle, uanset status, køn og seksualitet. Det er et emne, der med sikkerhed har ødelagt mange venskaber, ægteskaber og forhold gennem tiden. Et emne der ikke tales for meget om, da det er sårbart og møg-frustrerende.
Det vi skal tale lidt om, er når gode venner får følelser for hinanden, begærer hinanden, bliver forelsket i hinanden og ubevidst måske overskrider hinandens grænser.
Hvad gør man, hvis man får følelser for sin bedste ven, veninde, svoger, svigerinde, kollega o.lign., og hvad er konsekvensen, hvis man bekender kulør og fortæller det til vedkommende?
God kemi opstår altid hurtigt, hvis et venskab bare er ”meant to be”.
Mange venskaber, starter i det små, og oparbejdes langsomt. Man bliver fortrolig, man deler hemmeligheder, man bliver personlig sammen og skaber en tillid, der gør, at man føler alt skal deles.
Det er ikke nødvendigvis mellem veninder, mellem venner eller i ægteskab og forhold. Mænd og kvinder i venskaber ses ofte opstå med god grobund og bevarende venskab, og er som regel super til at supplere hinanden, selv om man er i faste forhold eller ægteskaber.
Det er lidt nemmere at rådføre sig med sin kammerat, hvis man ikke lige forstår manden/kæresten. Synspunkterne og rådene er lidt anderledes, end hvis det var en veninde man lige søger råd hos. Mænd forstår mænd, og kvinder forstår kvinder. Sådan er det bare. Det kan også være en god kollega, man bare svinger utrolig godt med. Jo mere man deler med hinanden, jo bedre kender man hinanden. Soul mates på godt og ondt, men stadig ”bare” venner. Mange venskaber bliver til forhold og ægteskaber, men nogle består og forbliver venskaber uden intimitet. Det er om noget guld værd!
LÆS OGSÅ: Sådan er det at være kæreste med pigernes ven!
Mange fordomme om venskaber mellem mænd og kvinder er skabt, fordi venskaberne ofte udvikler sig intimt, og ødelægges af følelser.
Derfor er der mange der har den mening, at sådan et venskab ikke kan lade sig gøre, der er altid en der bliver såret. Specielt, hvis man som single har en ven/veninde, møder en ny kæreste og skal introducere dem for hinanden.
Der vil det tvivlende spørgsmål oftest være, ”Har I været sammen eller…?” Det kan være meget svært at accepterer, at det faktisk ”bare” er en ven eller veninde. Mange venskaber opløses på den konto, for ikke at skabe uro i det nye forhold. Det kan også være svært for et ægteskab eller forhold, hvis der pludselig opstår et nyt venskab til anden side, eller et gammelt venskab genoptages. Pludselig skal man accepterer, at ens mand eller kone ses med en af sit eget køn. Taler hemmeligt og privat. Så skal man pludselig slås med jalousi, misforståelser og mistro, og ny tillid skal skabes. Det kræver et godt ægteskab/forhold og at man stoler på hinanden, for at sådan et venskab skal virke og bevares.
Men hvad nu, hvis man alligevel kommer til at flirte lidt for meget, kysser hinanden lidt for intimt, danser tæt eller hvad der nu sker, og der opstår sød musik i venskabet?
Forbudte følelser mellem to mennesker, der kender hinanden vildt godt, elsker hinandens selskab, humor, personlighed og hemmeligheder. Som aldrig har skænket hinanden tanken, når det kommer til sex og lyst, men pludselig står midt i det. Venskab med krymmel.
Tør man tage næste skridt, eller ødelægges venskabet og ryger på gulvet?
Det er en sindssyg følsom grænse. Siger man det til sin ven/veninde, eller pakker man sig og sine følelser, begær eller forelskelse, og beholder venskabet for enhver pris? Risikoen for, at det ikke er gensidigt er der jo, og hvad så? Det er 50/50, det kan gå begge veje.
Kan venskabet bestå også selv om man bliver intim? Mit råd er, sig det. Bekend kulør og tag den derfra. Man skal ikke gå rundt med sådan nogle intense følelser. Men vær nu helt sikker på, at det er rigtige følelser, inden du kaster dig ud i bekendelse. Hvis det er en rigtig ven/veninde, så vil de være åbne og ærlige. Det vil måske, i en periode, være mærkeligt, akavet og forvirrende, men det vil løse sig alligevel på et tidspunkt. Er det et rigtigt venskab der er født til at bestå, vil der være forståelse og løsninger. Måske er det ikke gensidigt, og I må i en periode tone venskabet lidt ned, ingen skal såres, men I vil finde hinanden igen og bygge videre på et endnu stærkere venskab. Man skal kunne sige ALT til sin ven/veninde.
Hvad hvis man er gift, forlovet eller har kæreste?
Siger man så til sin partner, at der er opstået følelser for et andet menneske? Lige her er vi som mennesker MEGET forskellige, og jeg vil ikke komme med en gylden løsning på den udfordring.
I vores tilfælde skabte det kaos, mistillid, jalousi, smerte og masser af våde øjne. Selvom Mr. Handy og jeg fra starten i vores forhold blev enige om, at hvis noget opstod, så skulle vi være ærlige og sige det til hinanden.
Med ærlighed kommer man længst. Men det kan også skabe mere uro end noget andet.
For er man på noget tidspunkt klar til sådan en besked? Kan man tænke rationelt og fornuftigt? Om vi bare havde en ”krise” i vores ægteskab, der gjorde, at vi så til anden side, søgte bekræftelse andetsteds og sårede hinanden, skal jeg ikke kunne sige, men problemet opstod.
Udover at være såret indvendigt, fordi der pludselig var forbudte følelser for andre mennesker, var der også forvirring, frustration og smerte. Vi elskede hinanden, men var forvirrede over vores følelser, reaktioner og ageren. Vi blev til to mennesker ingen af os ville være.
Pludselig skulle vi afstemme forventninger til hinanden, på et helt andet niveau. Forventninger vi egentlig aldrig havde talt om: ”Hvad er utroskab for dig?”. Det kommer jo i mange afskygninger. Fysisk og psykisk utroskab i mange niveauer. Hvordan tolker man det personligt. Hvor går ens grænse for, hvad der er utroskab? Vi blev begge overrasket over hinandens meninger om utroskab. Den havde vi bare ikke haft behov for før, det havde ikke været nødvendigt! Pludselig stod vi der, efter 15 års ægteskab, og var i gang med at ødelægge hinanden og vores kærlighed.
Vi havde, uden at vide det, overskredet hinandens grænser.
Når man har stolet på hinanden i 15 år, og pludselig falder det hele på gulvet. Hvordan bygger man det op igen? Kan man bare slette de følelser der på mystisk vis er opstået, og hvordan kommer man videre herfra? Beslutninger og masser af samtale. Sådan noget kan ikke knaldes væk – det er god medicin og jeg kan anbefale det – men det kan ikke hele sårede følelser af den dimension. Vi kom på hårdt arbejde og der skulle ofres.
Tiden heler alle sår, det ved vi alle. Men forsvinder det? Ikke helt hvis I spørger mig. Man lærer sig selv og sin partner at kende, på en helt ny måde. Man bliver stærkere. Men det vigtigste er, at sige fra, vælge og komme videre. Det nytter ikke noget at hænge sig i fortiden. Accepter, undskyld og kom videre, før får man ikke ro i sindet. Hvis ikke det helt vil slippe, så skal der hjælp til. Længere er den ikke. Ellers vil det æde en op indvendigt med tiden, og man vil aldrig komme videre.
Sidder I derude og tænker, hvorfor skriver Miss Robinson ikke om ”xxxx”, hvad det nu måtte være, så skriv en kommentar til mig. Jeg har masser af forestillinger om, hvad I vil læse om, men måske rammer jeg ikke altid rigtigt? Jeg tager imod med åbne arme kære læsere. Hit me baby!
YOLO – Lumre knus fra Miss Robinson
