Miss Fox: Bondage for allerførste gang

0
798
Miss Fox

Kære læsere!

En ting jeg faktisk aldrig har tænkt jeg ville kaste mig ud i er bondage. Det er måske fordi jeg har alle mulige forstillinger om gag-balls, læderpiske, reb og hardcore sex, hvilket aldrig rigtig har tiltalt mig. Nu er det bare sådan, at jeg har mødt en fyr, som tænder en del på dominans. Vi havde været sammen et par gange, da han pludselig så mig i øjnene og sagde ”kunne du tænke dig at blive bundet?”

Bondage for allerførste gang: Der gik jeg helt i sort.

Jeg ville jo ikke sige nej, for jeg føler da, at det er en form for tillidserklæring, at han vil dele sine fantasier med mig. Jeg tror dog godt han kunne fornemme, jeg ikke var helt i humør, og vi snakkede ikke mere om det resten af aftenen. Jeg gik dog i nogle dage og tænkte over det, og så besluttede jeg mig for at sige ja til at prøve det med ham. Jeg vil gerne være åbensindet, og hvem ved, måske er det i virkeligheden helt vildt frækt?

Jeg fik alligevel dårlige nerver da jeg pludselig sad i hans seng.

Han stirrede på mig med et (meget!) ivrigt blik, og var vist klar til at kaste sig ud i det med det samme. Der var intet læder, piske eller andet. Kun et rødt foret ”reb” til at binde mine håndled med. Det gjorde han så, og det var egentlig OK. Jeg sætter selv meget pris på bevægelighed, og jeg kan godt lide at dominansen mellem mand og kvinde er nogenlunde ligeligt fordelt. Altså at vi begge kan tage styringen under samlejet. Det kunne jeg ikke rigtigt her, hvilket nok var dét, der var sværest at vænne sig til.

Han startede med at binde mine håndled…

Det gjorde han ret godt, jeg kunne i hvert fald ikke få hænderne fri, selv hvis jeg ville! Overrasket spurgte jeg om han havde gået til spejder, men næh nej, han har luret teknikken fra porno. Tænk, en mand der ser porno grundet research! 😉

Han slikkede mig og gav mig finger – og det er jo altid dejligt, så so far so good. Derefter gav jeg ham et blowjob, hvilket ikke er helt nemt uden hænder! Men det var faktisk meget sjovt at prøve. Man kan jo betragte det som en slags øvelse i at give blowjobs, hæhæ. Det var i hvert fald meget tydeligt at han selv tændte på det.

Han bad mig ride ham, og det var nok det sværeste! Med hænderne bundet bag ryggen begyndte jeg at ride ham.

Jeg plejer at holde mine bryster, når jeg rider, for jeg synes ikke det er så sexet at de bare hopper rundt. Det kunne jeg jo ikke rigtigt gøre, så det var klart en øvelse i at give slip og nyde sex uden at bekymre mig så meget om, hvordan jeg ser ud.

Han skubbede mig af efter lidt tid og ville så binde både mine arme og fødder sammen. Sådan så jeg lå på maven med benene bukket op mod ryggen, og armene rakt tilbage, så ankler og håndled når hinanden. Problemet lå i at han ikke spurgte om det var OK (vi havde kun aftalt at han kunne binde mine hænder). Jeg lod ham dog gøre det, for hele projektet gik jo (for mig) ud på at udforske mine grænser. Det er dog ikke noget, jeg bryder mig særlig meget om. Jeg følte mig ærlig talt mest af alt som en gyngehest og det var meget svært at slappe af mens jeg var bundet sådan.

Kommunikation, kommunikation, kommunikation…

Det sagde jeg så til ham, hvorefter jeg blev fri og vi afsluttede i missionær uden noget reb eller andet. Alt i alt synes jeg det var en fin oplevelse. Men jeg ved ikke om det er noget, jeg ville gøre igen. Jeg har nok svært ved at give en anden person så meget magt over mig, og hvad der skal ske. Det var klart en øvelse i at give slip og slappe af. Så jeg er glad for, at jeg sagde ja til at prøve det.

/Miss Fox

LÆS OGSÅ: Miss Fox: “Disse typer mænd møder du altid på Tinder”

EFTERLAD ET SVAR