En forladt kvinde, står alene tilbage med sit barn. Hverdagen er ikke, hvad den har været, og hun må finde trøst nye steder. Derfor opstår der sød kemi mellem hende og en af pædagogerne i sin søns børnehave. Denne sexnovelle kan du ikke slippe igen.

Den kolde efterårskulde bider løs i mine kinder, mens jeg trasker hårdt i pedalerne på min cykel. Det blæser for mine ører, men jeg kan stadigvæk lige ane lyden af, at min søn sidder og pludrer omme i cykelanhængeren. Jeg kigger på mit ur og kan konstatere, at der skal ske mirakler, hvis jeg ikke atter en gang skal komme for sent på arbejde.

Det er desværre blevet mere reglen end undtagelsen på det seneste. Det er vildt frustrerende, for jeg er virkelig ikke nogen doven slendrian. Jeg gør mit bedste, men efter at Morten skred og efterlod mig alene med vores 2-årige søn Marcus, har alt bare været kaos.

Jeg fatter stadigvæk ikke, hvordan han kunne gøre det. Jeg anerkender, at vores forhold var gået i hårdknude, og at det ikke fungerede mellem os, men alligevel at skride fra det hele på den måde… Fra alle regninger, problemer og sin egen søn. En lille note var, hvad han valgte at efterlade. Ellers intet. Utilgiveligt.

”Jeg kan ikke ånde i mit liv mere. Der skal ske noget helt andet. Jeg er taget til varmere himmelstrøg for at starte helt forfra. Undskyld. Blot et fattigt ord, men alt, hvad jeg kan give jer. I skal ikke kontakte mig. Min beslutning er endegyldig.”

Jeg husker ikke præcist, hvad jeg tænkte, da jeg læste noten, der lå ensomt på køkkenbordet. Umiddelbart tror jeg, at jeg blev mere rasende end ked af det. Som sagt var dampen af kærlighedsballonen forduftet lidt i løbet af det seneste halve år, så jeg havde egentlig indstillet mig på, at vi skulle hver til sit inden længe.

Jeg havde dog endnu ikke haft modet til at rive plasteret af, men det blev så heller aldrig nødvendigt, for som sagt valgte han at tage initiativet til bruddet. Dog på en komplet ubarmhjertig og klodset måde, hvis du spørger mig. Bruddet efterlod mig ikke med et blødende hjerte eller en følelse af, at jeg havde mistet mit livs kærlighed.

Det betyder dog ikke, at jeg var lettet over, at han bare skred fra det hele, for uanset, hvordan jeg havde og har det med ham, så kommer man ikke udenom, at han er far til Marcus, og det gjorde og gør mig rasende, at han bare kunne skride fra sin egen søn på den måde. Bare fordufte fra den ene dag til den anden, og så blot lægge en fattig seddel uden så meget som et: ’Jeg elsker dig for evigt’.

Ens barn skal være det vigtigste i hele verdenen, og man skal være villig til at gå gennem ild og vand for det. Ens barn forlader man ikke bare. Aldrig! Uanset hvor mange spøgelser, man selv kæmper med.

Jeg aner stadigvæk ikke, hvad jeg skal sige, når Marcus spørger efter sin far. Ej heller aner jeg, hvad jeg skal sige, når han en dag bliver så gammel, at han for alvor begynder at undre sig over, hvorfor han ikke har nogen far i sit liv?

Skal jeg lyve og sige, at han er død, så Marcus ikke udsættes for det enorme nederlag, som det uomtvisteligt ville være at finde ud af, at ens far skred fra en for at leve et andet liv?

Jeg ønsker Marcus det bedste og at beskytte ham så godt, som jeg kan, hvorfor denne tanke har været fristende. Planen er dog hverken ufejlbarlig eller skudsikker, for hvad gør jeg så, hvis Morten en dag ombestemmer sig og atter vil se sit barn. Så vil jeg pludselig stå som skurken, der løj sin søn lige op i ansigtet. Godt nok af dybfølt kærlighed og beskyttertrang, men disse nuancer vil Marcus stensikkert ikke evne at se, når raseriet koger i hans sind.

Det er heldigvis ikke en beslutning, som jeg skal tage i dag. Mon ikke jeg er velsignet med nogle år til at udtænke planen yderligere.

Det er desuden også kun tre uger siden, at Morten forlod os, så hvem ved, om han ikke fortryder og vender hjem igen, når han har fået øjenkontakt med spejlet tilpas mange gange.

Jeg kigger på mit armbåndsur, der viser, at jeg skulle være mødt på arbejde for fem minutter siden. Jeg rejser mig op i pedalerne og tilbagelægger de sidste 500 meter på meget kort tid, hvilket fører til, at jeg bliver en smule forpustet.

Jeg laver nærmest hjulspor, da jeg bremser hårdt foran indgangen til vuggestuen. I en hurtig bevægelse hopper jeg af sadlen, hvorefter jeg får hevet Marcus og hans rygsæk ud af cykeltraileren. Småstresset træder jeg ind i vuggestuens entré, der er svagt belyst som vanligt. En duft af jordslået tøj, frugt, madpakker og linoleumsgulv rammer mine næsebor. Jeg får overtøjet af Marcus, kysser ham blidt på panden og siger, at han må have en god dag. Herefter tager jeg ham i hånden for at følge ham ind til pædagogerne.

Mens vi, i et hastigt tempo, bevæger os mod det store rum i vuggestuen kigger jeg igen på mit ur for atter en gang at blive mindet om, hvor travlt jeg har. Ubevidst tager jeg mig til hovedet og mærker, at min pande stadigvæk er lidt fugtig af sved efter den vilde afslutning på cykelturen.

Mobilen vibrerer i min lomme, og jeg tager den op for at se, hvem der skriver. Jeg må konstatere, at det ikke var en SMS-besked, men blot en notifikation om et møde om en times tid. Jeg stopper derfor mobilen i lommen igen, hvorefter jeg atter kigger op. Mine øjne peger direkte ind i blikket på en mand, som jeg gætter på, er midt i 20’erne. Han smiler til mig, hvilket fremmaner nogle små rynker omkring hans øjne, der bliver smalle. ”Hej,” siger han i et venligt tonefald, hvorefter han kører en hånd igennem sin tykke, bløde manke, der er redt bagover.

Læs resten ved at købe adgang til Missgrey PLUS herunder.😊⤵️

Få adgang til Missgrey PLUS

Første 14 dage 9 kr.
Herefter 39 kr./mdr.
  1. Læs eksklusive reportager og interviews.
  2. Lyt til eller læs udvalgte pirrende sexnoveller.
  3. Opsig når som helst.