Anmeldelse af foredrag med Kirk Rønler "Sådan får du en kæreste"

udgivet:

ANMELDELSE: Foredrag med Kirk Rønler: “Slut fred med din krop”

Kære Læsere!

Det er lidt pinligt, for denne anmeldelse, skulle have været udgivet for LÆNGE siden. Jeg var nemlig til foredrag med Kirk Rønler for cirka et halvt år siden, foråret 2017, og har først fået sat mig ned nu, og skrevet dette.

Dog kan du heldigvis allerede nu læse den første anmeldelse: “Sådan får du en kæreste” lige her.

Jeg tror, at jeg skrev den første anmeldelse hurtigt, fordi emnet interesserede mig. Jeg synes generelt, at hele dating-gamet idag er enormt spændende. Det er som om, der er kommet en ny, og meget underlig, datingkultur, hvor folk tager på mange dates, men ikke får den ønskede effekt. Dét og meget mere, kan du altså læse om i nævnte anmeldelse ovenfor.

Læs også om fænomenet: “Live-Tinder” lige her. 

Tilmed kan du også se lige her, hvornår Kirk Rønler kommer tæt på din by. Så kæmper du med at få en kæreste, eller at slutte fred med din krop, så tjek hendes kalender ud.

Dette fik jeg ud af foredrag med Kirk Rønler: “Slut fred med din krop”.

Måske er dette en generalisering, men de fleste kvinder, har enten været på et hav af kure, eller er det. Det er blevet en samfundssygdom, at kvinder hele tiden skal tabe sig. Der er altid LIGE de der kendte 5 kilo. Og hvordan kommer du så af med dem?

Kirk Rønler startede foredraget med at indtage publikum med en ærlighed og sårbarhed, som virkelig kræver mod. Man kan tydeligt høre, at hun ikke snakker ud fra bøger og teorier. Nej, hun har prøvet det hele, og mere til, på egen krop. Under foredraget fortæller hun om alle de mange kure, som hun har prøvet. Der er faktisk ikke den kur, som hun ikke har været på.

Det er rart med noget genkendelse

Personligt synes jeg, under foredraget, at det var rart med noget genkendelighed. Jeg kender hele “kur-karrusellen” fra mig selv, og indrømmet; det er fucking drænende. Kirk Rønler lægger derfor op til, at det må stoppe. Vi skal stoppe med at tage på kur konstant, og istedet begynde at elske os selv. Og så skal vi kigge indad. Hvorfor får vi lyst til at gå på kur? Her fortæller Kirk om skam, den indre kritikker, selvværd, selvkærlighed, skyggesider og de forskellige energier – maskuline og feminine.

Kirk tager også fat i barndommen. For hvor kommer selvhadet fra, som i virkeligheden gør, at lysten til at tabe os, kommer. For elsker vi os selv, burde vi ikke have lyst til at gå på kur, right? I denne sammenhæng, kommer Kirk ind på et kompliceret forhold til sin mor (hør mere om det på foredraget), og derfra en kamp om hele tiden at gøre det godt nok, og være smuk nok.

Sig hej til en anderledes oplevelse

Det var altså en lille smagsprøve på alt det, som du kan opleve under foredraget. Så er du klar til at sige farvel til “kur-karusellen” og konfrontere hele dit indre univers, og hvorfor, du ikke er glad for din krop, så er Kirk altså kvinden, som du skal ind og lytte til. Her får du en livlig, givende og enormt sårbar og ærlig foredragsholder, som virkelig formår at rykke ved sit publikum, og ikke mindst involvere sine medmennesker.

Tak for det Kirk, og sorry den sene anmeldelse.

Priser og mere om Kirk Rønler

Om Kirk
Foredragsholder // Danselærer // Skribent // Entrepreneur // Kvinde
Impressum
Hos Kirk Rønler kan du både lære at bevæge krop og sind. Du kan lytte med til foredrag, danse med og shoppe produkter og manualer, der kan hjælpe dig derhjemme.
Produkter
Foredrag fra 175,- per person.
Danseevents fra 175,- per person og forløb kun for kvinder, skræddersyede så de giver mulighed for personlig udvikling.Foredrag med Kirk Rønler

Se Også