Miss Felicity

udgivet:

De tidligere turn-offs, der pludselig tænder mig

Kære læsere – har I også tidligere turn-offs?

I øjeblikket oplever jeg, at mine præferencer ændrer sig en smule. Jeg har fået nogle små aha-oplevelser, som gør, at ting, der ikke har været noget for mig tidligere, pludselig kan få mig helt op at ringe. Hvordan kan det være, at mine tidligere turn-offs pludselig tænder mig helt vildt?

Tidligere turn-offs – sådan ændrer det sig

Det siger sikkert sig selv, at svaret på mit spørgsmål er simpelt. Menneskets seksualitet udvikler sig gennem hele livet. Der forskes primært på børns seksuelle udvikling og ikke specielt meget på voksnes, hvilket jeg finder ret interessant. For vi opdager jo nye ting gennem hele livet, hvor vi lærer os selv bedre at kende – er vores seksualitet ikke en del af denne læringsproces?

Hos videnskaben er der ingen svar at finde sådan umiddelbart, men personligt oplever jeg det jævnligt. I dette indlæg vil jeg derfor fortælle lidt om min egen seksuelle udvikling, som primært har fundet sted gennem min ungdom samt mit tidlige voksenliv.

Tidligere turn-offs

Turn-offs: Fra not til hot

FORSPILLET:

Jeg har ofte set forspillet som en måde at trække pinen ud. Da jeg var yngre havde jeg det sådan, fordi de fyre, jeg var sammen med ikke var særligt erfarne, hvilket var tydeligst under forspillet.

Selve samlejet er så tilpas simpelt, at det er svært at gøre noget galt. I takt med at jeg blev ældre, begyndte jeg at se sex som en bekræftelse fra mændene, hvor jeg bedst kunne mærke deres begær, når de smed mig på sengen og kneppede mig lige på og hårdt. Det sidste stykke tid har jeg været i kløerne på et par mænd, som virkelig har gjort sig umage med forspillet og har nogle magiske evner, jeg ikke er stødt på tidligere. Desuden har jeg fundet glæden ved at blive pirret så meget, at jeg har skulle tigge om at få pik.

ORALSEX: 

I mine unge dage var jeg efter min mening en snerpe med den opfattelse, at det kun var pornomodeller og prostituerede, der suttede pik. Alligevel synes jeg tanken om det var frækt, så jeg valgte at prøve det med min første kæreste. Jeg brød mig egentlig ikke om det, men gjorde det, fordi han nød det. Derfor synes han, at han skulle gengælde “tjenesten” ved at slikke mig, hvilket jeg heller ikke var spor vild med.

Jeg har siden lært at give et blowjob, da jeg selv bliver tændt ved mændenes nydelse. Desuden tænder jeg på seksuel dominans, hvilket gør, at jeg bliver drivvåd, når jeg bliver mundkneppet hårdt og bestemt. Derudover er jeg gennem mit sexliv stødt på nogle få kompetente mænd, som virkelig forstod at slikke fisse.

69’EREN:

Det kommer vel ikke som en overraskelse, når man har læst ovenstående. Dog har jeg forbundet 69’eren med et særligt ubehag, fordi jeg finder det svært at forholde mig til at tilfredsstille pikken i min mund samtidig med, at hans tunge kører rundt i min fisse, hvilket gør, at jeg langsomt mister kraften i armene i den akavede stilling.

Med min seneste partner har jeg prøvet det omvendt, hvilket fungerer en del bedre, bortset fra jeg sommetider føler mig kvalt i pik. Jeg er endnu ikke helt overbevidst, men jeg arbejder på det!

MISSIONÆRSTILLINGEN: 

Min holdning til missionæren har været splittet. Jeg foretrak denne stilling i mine yngre dage, hvor sex var romantisk og handlede om nærvær. Efter bruddet med min første kæreste handlede sex mere om at få forløsning. Derfor følte jeg mig overvåget, når jeg fik øjenkontakt med mine sexpartnere. Det var som om, de ville have noget, jeg ikke kunne give dem, når de kiggede mig i øjnene, hvilket gjorde, at jeg ikke nød det på samme måde, som når jeg blev taget bagfra og kun skulle forholde mig til at tage imod.

I øjeblikket oplever jeg igen glæden ved den intimitet der opstår mellem to mennesker, der dyrker sex, hvilket jeg kan takke min nuværende partner Mr. Dirty-talk for.

LÆS OGSÅ: Sådan pifter I missionæren OP igen!

ANALSEX:

Jeg var overbevidst om, at jeg aldrig ville dyrke analsex. Jeg så numsehullet som en udgang, så jeg fandt det unaturligt, at der skulle noget op i den ende. Inden jeg prøvede det, kunne jeg slet ikke forestille mig, at der kunne være nydelse forbundet med at blive kneppet i røven.

Men efter tre år hvor Masteren havde plaget mig om at prøve, overgav jeg mig. Åh hvor tog jeg dog fejl! Der er ikke noget mere frækt end at blive gennemkneppet i alle huller, for så kan han ikke tage mere af dig. Når man tænder på dominans er det den ultimative måde at underkaste sig på. Efter jeg udvidede mit sexliv ved at inkludere analsex, har jeg oplevet nogle af de mest intense orgasmer nogensinde!

tidligere turn-offs

FRA ARGH TIL AHHH!

Vi har alle sammen haft nogle knap så gode og (måske) endda dårlige oplevelser med sex. Alligevel synes jeg, det er vigtigt at være åben overfor at prøve sine grænser af.

De kan have rykket sig i forhold til sidste gang, man havde et reality-tjek med sig selv. Du kan risikere, at du går glip af de mest fantastiske oplevelser, hvis du ikke giver dem en chance.

Dermed ikke sagt at I skal gå ud og gøre noget, som I grundlæggende føler Jer utrygge ved eller er sikre på, at I ikke vil bryde Jer om. Min pointe er at talemåden: “Man har et standpunkt til, man tager et nyt” også gælder, når vi snakker om sex.

Jeg håber, at I har fået blod på tanden til at vende de dårlige minder til nogle dejlige oplevelser i fremtiden!

Tak fordi I læste med.

KH.
Miss Felicity

Se Også